Rettsaken mot Anton Olsen Greensvald i 1889

Ved nordre Thjems amts beslutning af 8 juni sidste er husmandsgut Anton Olsen Greensvald af Verdalen sat under tiltale for antagelig kort forud for første Levanger marked at han i grd Greens udmark skudt og benægtedt sig 8 nogle lapper tilhørende rensdyr. Tiltalte, der er født paa pladsen Greensvald i Vuku i Verdalen den 19. Juli 1867 af foreldre husmannsfolk Ole Johnsen Bynenvald og Serianna Johnsdatter, og med stadigt ophold hjemme bor disse med undtagen af 4 aar indtil sit 14de aar, i hvilket han havde gjedertjeneste, har ernæret sig med leje- og dagarbeide, vides ikke verken tiltalt eller straffet. I protokollen anføres, at man ikke har hørt noet ufordelagtigt om han, sa har gjord sig skyldig i den forseelse der har ført til juridisiel tiltale. Dene gjerning, hvorfor tiltale er bleven undergiort det off. rettsforfølging, vedgaar han objektivt set at har begaaet, idet han forklarer at han kort forud for sidstafholdte marked i Levanger (5de – 7de marts) i løbet af nogle faa dage nedskjød i grd. Greens udmark og tilegnet sig i alt 8 rener, hvorav han ifølge sin forhørsforklaring vel vidste, at de have ejermand, men ikke at denne var anmelderne – 3 lapper. Betreffende dette punkt har han undertid under Justitssagen forsøgt at kommme seg bort fra sin forhørsforklaring, uden at dette dog er lykkes han. Under sagen erklærer han nemlig at han ved faldelsen af rensdyrene ikke havd opgjort sig nogen mening om hvorvidt disse, der gik … uden at var …., havde ejermand eller ej, som jagter skal efter den bemærkning til, at han er bekjend med at viden i egentlig betydning, saaledes at man efter beverken i Greens udmark eller i Skjækerdalen. Som følge heraf Antages det for det subjektiv ved gjerningen temmelig irrelevant, hvorved tiltalte i øjeblikket havde oppgjort sig nogen mening om ejendomsfoholdet til renerne eller ej aldenstund han ved den minste eftertanke vilde forstaaetat renerne ikke var vilde i anden forstand end at de gik uden vagtning. Forresten er han neppe i god tro under sit foregivende om ikke at han opgitt sig nogen mening, hvorvidt rensdyrene havde ejer da det paa disse kanter af landet er saa selvfølgeligt at han saadan i forbindelse ..... med bemærkes at faldningen foregik i løbet afnogle faa dage.Vedkommende der subjektiv sier med gjerningen af til sin medskyldig foklarer tiltalte videre, at grunden til, at han faldte og tilegnet sig disse 8 rensdyr, var at 2 høstakke som han havd henstaaend i den ..... udmark, hvor han af dens ejer (2 vidne) havd med betaling erhvervet ret til fri slaat og som han agtet at følge, ........... at være adspredte, nedtrampede og aldeles ødelagte af de i marken gaaende rener, og at han troede sig berettiget til, efter at der paa denne maade var tilføjet ham skade, til oprettelse af tabet at felde dem, som kan .... af de skadegørende dyr. Af 2, 3 og 4. vidners prov fremgaar det at tiltaltes forklaring var at han hadt 2 ham tilhørende høystakker i Greens udmark, samt at disse som af han foklaret er bleven ødelagt medfører rigtighed. 1 v. lap Torkild Johnsen, der under sagen tillige har afgiort ......... for lappene Jakob Andersen og Anders Larsen, ................. ejde og lar med en hjord rensdyr i Skjækerdalen i Verdalen i vinter, forklarer at ingen anden end disse lapper i denne tid har havt ren i nævnte strækning, hvorfor v. paa egne og endejeres vegne end bemærkning om, at det ikke har været muligt at afgjøre, hvilken af rendejerne de skudte dyr tilhørte, saasom rensdyrerne ..... naar i vinter paa grund af ....... og isbelæg var nødt til at lade gaa noget spredt, endnu kun delvis er ......., har ...... paastaar erstatning for de bemærkede dyr. Da Greensmarken ikke ligger noget fjernt fra Skjækerdalen saamenes det utvilsomt, at de faldte rensdyr var ..... lapper, med hvem anmeldelse til ..... da ogsaa fremkom, tilhørende noget der ogsaa under hele vidneførelsen andses for at være ...... Dermed de til aller nævnte lappers hjord hørende rensdyr efter det oplyste (se 2det v. samt tiltaltes forklaring) saaledes som ogsaa af referenten paapeget i vinter har været de nærboendes opsidder i Øvre Verdalen til ingen plage, en plage som det offentlige her saavelsom i andre end lapsmarken grensende trakter maa sige afhjulpet med .....foranstaltning de fastboende ...... værgelse i forsvaret af sine gaarde, finde dog uden det selvsagt at tiltakte ikke har kundet anse sig berettiget til under forsvaret for sin ejendom at felde og til oprettelse af gjordt skade tilgodegjøre sig anden mand tilhørende rensdyr ialdfald ikke i et fra uforholdsmessigt stort antal som skut. Hans billigsalg af de faldte dyrs hoder og kjød, der for andre er opbrugt af ham selv i hans husholdning, samt især hans erkjendelse om at ørene paa samtlige hoder ere bleven afskaaren fornemmes ogsaa at vidne om ond tro, da man næppe med 1. v.  forklaring at hans og medejeres rener og ....... ogsaa ....... de skudte var merkede i begge ører, kan fæste synderlig lid til tiltaltes angivende om at han "der ikke havd bedre vet". ..... begynde afflaaingen bagenfor ørene der saaledes kan si at mangle paa hoderne. Det maa saaledes efter rettens skjøn antages overført tiltalte, at han har .... sig og i ond tro tilgodegjort sig 8 1.v. af rendejer tilhørenede rensdyr, hvoraf 3 var eldre og 5 var ungdyr. M.h.t. besiddelsesforh. til de feldte dyr, hvoraf det for tiltalte særdeles viktige spørsmaale om forbrydelsen hører under begrepet tyveri eller bedrageri afhenger, har tiltalte forklart at dyrene gik vilde uden at være røgtede, og 1.v., at det af de andre ejer af den i Skjækermarken værende hjord fra januar til begyndelsen af maj ... var i Snaasen for .... at samle sammen adspredte dyr og brunge dem tilbage til den øvrige hjord i nævnte trakt, hvorfor de tilværende dyr var uden bevigtning i den anførte tid, men lægger til at uden i vinter, som tidligere anført, var nødt til at lade dyrene gaa meget spredt, da de paa grund af .... og isbelæg alene kunde hente sin føde af buske og trer. Paa grund af disse omstendigheder antager forsvarerne at de første dyr var komme bort fra deres ejere og .... i Green udmark sin det alminnelige grasmyrområde, mao ud fra ejerens besiddelse og paa vildspor. Retten kan ikke dele denne opfatning. Efter ..... maa lappernes faktiske besiddelse af dere rener være temmelig løs og bøjelig, beiteområdet vil som oftest være stort med udflytente grenser, der kun betegnes ved at nævne den ene store fjeldtrakt for ex. Skjækerdalen i forhold til den anden og ejere af renerne, som farter milevis omkring fra hans kvarter, maa tillade den være paa egen haand og kan i lange tider ikke vide hvor de enkelte dyr befiner sig. Skjønt 1.v. og rendejer ved forbrytelsens forøvelse befandt sig saalangt borte som i Snaasen og skjøndt dyrene blev skudt paa privat grund nemlig i Greens udmark i øvre Verdalen (Vuku) maa det dog antages at de var i ejermandens besiddelse, aldenstunds disse ejendeler i vinter var i Skjækerdalen og ligesaa antager retten, dog under tvilsmaal at tiltalte ikke har været urede om besiddelsesforholdet saasom næppe i ethver fald var uvidende om den i Skjækerdalen værende renhjord, se herom HRD i RF 1874 pag. 185 flg. ulovlig jagt 189 samt HRD i RF for 1876 pag. 310 ........... pag. 313 samt pag. 746 hvoraf det fremgaar at rettens betragtning af besiddelsesforh. er i overenstemmelse med retsøvelsen. Retten antager derfor at tiltaltes besiddelsestagelse ogsaa er skudt i ond tro, hvoraf den paatalte gjerning bliver grovt tyveri at anse efter straffel. kap. 19 § 3de med straffearbejde, da der selvfølgelig ikke er tale om nogen ...... under §ens